Viby J IT Hjælp

Virusfjernelse i Viby J og Aarhus

Mærkelige pop-ups, programmer du ikke selv har installeret, eller en computer der pludselig opfører sig underligt? Jeg kommer hjem til dig og fjerner virus og malware (skadelig software), så computeren er ren igen.

Tegn på virus eller malware

Typiske tegn er:

  • reklamer og pop-ups, der dukker op hele tiden – også uden for browseren
  • en ny startside eller søgemaskine i browseren, som du ikke selv har valgt
  • programmer eller værktøjslinjer, du ikke kan huske at have installeret
  • advarsler om, at computeren er „inficeret“, med et telefonnummer du skal ringe til
  • en computer, der er blevet langsom eller larmer, selv når du ikke laver noget

Ét tegn alene betyder ikke nødvendigvis virus. Derfor starter jeg med at undersøge computeren, før jeg siger, hvad der skal gøres.

Det gør jeg, når jeg kommer ud til dig

Jeg gennemgår computeren og fjerner virus, malware og mistænkelige programmer. Bagefter fortæller jeg dig, hvad jeg fandt, og hvad du selv kan holde øje med fremover – i almindeligt sprog.

Dine personlige filer og billeder behandler jeg med respekt. Jeg kigger kun på det, der er nødvendigt for at løse problemet.

Hvis du tror, du har virus lige nu

  • Ring aldrig til et nummer, der står i en advarsel på skærmen.
  • Giv ikke nogen fjernadgang til din computer, hvis de selv har kontaktet dig.
  • Har du tastet en adgangskode ind et mistænkeligt sted, så skift den fra en anden enhed, fx din telefon.

Ring eller skriv til mig, så finder vi en tid, hvor jeg kan kigge på computeren.

Hvad koster virusfjernelse?

Fjernelse af virus og malware: fast startpris fra 450 kr.

Er opgaven større, aftaler vi prisen, før jeg går i gang – så du ved altid, hvad det koster.

  • Kørsel i Viby J og Aarhus er med i prisen
  • Betal med MobilePay, kontant eller bankoverførsel, når opgaven er løst
  • Kan jeg ikke løse det, betaler du ingenting

Se alle startpriser på forsiden.

Sådan bestiller du virusfjernelse

Jeg kommer hjem til dig i Viby J og Aarhus efter aftale – på hverdage kl. 16–⁠22 og i weekenden kl. 12–⁠23. Ring på 42 58 80 11, skriv til kontakt@vibyjithjælp.dk eller brug kontaktformularen.

Jeg hjælper også med:

Senest opdateret: